Det meste af Danmark lukkede ned i store dele af 2020 og 2021, og vi skulle vænne os til nye omgangsformer og begrænsede sociale cirkler. Nu er restriktioner ophævet, men det kan være svært at finde tilbage til det, der engang var normalt.

Læs psykolog Anne Stærk Dickensons gode råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv og andre.

Noget af det mest naturlige ved at være menneske, nemlig at omgås andre, blev lige pludselig forbudt og forbundet med noget, der var farligt – især hvis man er særligt sårbar. Hjernen blev programmeret til at koble sociale situationer med fare, fordi det var hjælpsomt i forhold til at passe på sig selv. Selvom der nu bliver åbnet op, fortsætter hjernen med at koble situationer med fare ved at sende os tanker om, at vi skal passe på, og derfor kan naturlige ting stadig føles skræmmende. Det er der mange, der bøvler med i kølvandet på pandemien. Men heldigvis vil tankerne stille og roligt falde til ro igen.

Det er naturligt, at man får lyst til at undgå situationer, der skaber utryghed. Men hvis man helt undgår at gøre de ting, man frygter, bliver hjernen ved med at sende angstsignaler til kroppen – og man kan blive fastholdt i sine tanker om, at noget er farligt. Det er derfor vigtigt, at man stille og roligt begynder at gøre de ting, man plejede. Mennesket er skabt til at håndtere situationer i nuet. Problemet er derfor ofte tankerne forud for situationen, hvor man prøver at forberede sig selv på noget, som endnu ikke er sket – og det er svært. Faktisk oplever de fleste, at selve situationerne er mindre skræmmende, end de havde troet. Og ved at begynde at gøre de ting, som man tidligere har undgået, får man erfaringer med, at man godt kan klare det.
Frygten kommer fra vores tanker i nuet, og derfor kan det være vigtigt at opdage, at man selv vælger, hvor alvorligt man vil tage tankerne - og ikke lader sig styre af tankerne.

Det kan være rart at vide, at angsten for at blive smittet eller for at smitte andre ikke siger noget om, hvor "farligt" det er. Angstniveauet er ikke en direkte afspejling af, om det reelt er farligt. Det fortæller egentlig bare noget om, hvilke angste tanker, man har. Selvom angsten kan være voldsom ubehagelig, så er den ikke farlig, men altså kroppens helt naturlige reaktion på de tanker, som man tænker på i øjeblikket. Man kan ikke styre, hvilke tanker og følelser man får, men det kan være vigtigt at opdage, at man ikke behøver at lytte til tankerne, om at noget er farligt. En øvelse kan være at prøve at se, hvad der sker, hvis man lader tankerne passere uden at reagere på dem. Man kan betragte dem som et radioprogram, hvor der hele tiden kører noget baggrundsstøj, som man ikke giver sin opmærksomhed. På den måde fortæller man hjernen, at tankerne ikke længere er vigtige – og det giver både tanker og følelser mulighed for at falde til ro af sig selv.

Hvis man for eksempel skal tilbage fysisk på arbejde igen eller til et stort bryllup for første gang i meget lang tid, er det meget naturligt, at der kan opstå bekymringstanker. For kan man nu stole på, at der ikke kommer smitteudbrud, og hvad hvis man selv smitter andre? Man kan ikke gøre for, at man får bekymringstanker – de kommer helt af sig selv. En naturlig reaktion for mange er at bruge meget tid på at tænke på det, men det skaber ofte mere angst. En konkret øvelse er, at man kan prøve at sige til sig selv, at "det er helt i orden, at angsten er der – men jeg forholder mig først til den i morgen". Man kan altså vælge ikke at gå ind i tankerne. For næste dag kan det hele se anderledes ud. Den ene dag kan man være bekymret for at skulle se kollegerne igen, mens man dagen efter glæder sig til at se dem. Tankerne er ikke sandheder, men vores forestillinger om, hvad vi tror, der kan ske – og derfor kan de ændre sig ret hurtigt, hvilket også ændrer vores følelser omkring den kommende situation.

Det er vigtigt, at man anerkender og omfavner, at ens pårørende eller ven kan have det på en anden måde end en selv. Det er naturligt at få lyst til at bruge meget tid på at snakke om det, som bekymrer en, og selvfølgelig må vi gerne snakke med hinanden om det. Det vigtigste er bare, at det ikke fylder det hele – fordi det bare skaber flere tanker og følelser, som på den måde bliver holdt i gang. Derfor kan det også være vigtigt, at man tager en pause fra bekymringerne og gør noget andet sammen, som man godt kan lide. Man kan aftale indbyrdes, at "i dag hygger vi os – og så ser vi på det i morgen. Hvis bekymringerne stadig er der, så lad os snakke om det der". Det gør, at partneren føler sig hørt og forstået, og det er i sig selv med til at skabe ro i sindet og dermed plads til nye tanker. Ofte vil der så ske det, at man anskuer bekymringerne på en anden måde dagen efter.