Giv slip på bekymringerne
i dit eget tempo

"Nu er der pludselig en masse ting, vi gerne må igen. Det kan være en kilde til utryghed," siger psykolog Lisbeth Stampe Frølich, der hjælper borgere igennem Astma-Allergi Danmarks Rådgivning.
Lisbeth Stampe Frølich
Psykolog tilknyttet Astma-Allergi Danmarks Rådgivning i forbindelse med coronapandemien, hvor hun hjælper dem der har brug for det.
Det er blevet muliggjort gennem en donation fra TrygFonden.
Efter mange måneders uvished, høje smittetal og nedlukninger åbner landet endelig op igen - restriktioner bliver ophævet, og vi nærmer os det, der før var normalt.

Det kan dog være svært at omstille sig, hvis man i mange måneder har levet med bekymringer om at blive smittet eller smitte andre. Bekymringerne kan være svære at give slip på.
- Angsten for ikke at blive smittet eller smitte andre har for nogle medført, at de isolerede sig fuldstændigt under corona-pandemien – og for nogle er det svært at bevæge sig ud af isolationen igen, samtidig med at resten af verden åbner op, siger Lisbeth Stampe Frølich og tilføjer:

- Da nedlukningen gik i gang, og der var meget klare regler, var det til at have med at gøre. De fleste fik etableret fine rutiner, fandt ro i det og følte sig sikre. Nu er der pludselig en masse ting, vi gerne må igen – og det kan være kilde til utryghed, hvis man lige har vænnet sig til at gøre tingene på en anden måde, og der er en vis forudsigelighed i det. Vi mennesker er vanedyr.
Gode råd til dig, der er bekymret over at bevæge dig ud i det genåbnede samfund
  • Vær lidt kreativ i forhold til, hvordan du kan udfordre dig selv. Tænk over, 'hvad du tør'. Jeg snakkede fx med en, der skulle til at starte på arbejde igen, og det var vedkommende nervøs over. Jeg foreslog vedkommende at starte med blot at tage bussen derhen og se virksomheden udefra og så tage hjem igen. Dagen efter var der gået en masse på ferie, og så var det oplagt at sidde og arbejde i en time og så tage hjem igen. Det handler om at tage små steps, så man kan overskue dem. Når man skal udfordre sig selv, skal man netop ikke blive bange, man skal undgå at blive bange. Nervesystemet husker, når vi har været bange. Så tager vi en for stor udfordring, så husker vores krop det, og det kan blive sværere at tage det næste step.
  • Det er ikke nødvendigt at isolere sig selv fra sociale sammenhænge, for man kan finde den gyldne middelvej. Man kan fx italesætte det ved at sige: 'Vi kan godt ses, hvis vi går en tur udenfor, eller vi kan godt komme til fødselsdagen, men vi bliver på terrassen.' Man skal have en venlig hånd i ryggen på sig selv, der skubber en fremad stille og roligt.
Anerkend bekymringen, og find dit eget tempo
Nogle mennesker har en forhøjet bekymring for eget helbred. For dem har det været en hård periode. Man blev bombarderet med meldinger om, at man skulle passe på, holde øje osv. Det var en usynlig fjende. Det er for mennesket generelt svært at håndtere det, vi ikke kan se.
Ifølge Lisbeth Frølich er det helt naturligt, at det kan være svært at slippe bekymringerne – men der er forskellige niveauer af bekymring, og det må ikke tage overhånd. Nogle føler sig for bekymrede og forstår ikke, hvorfor de ikke kan slappe af. Der kan man nemt føle sig fanget som en lus mellem to negle, fordi man på den ene side er bekymret og på den anden side føler, at man ikke børe være det, fordi andre ikke længere er bekymrede.

- Nogle savner at se andre mennesker, men de tør simpelthen ikke. Man må ikke presse sig selv for hårdt. Det er vigtigt at anerkende bekymringen uden at være slave af den. Hvis man er for bekymret, så er det vigtigt at udfordre bekymringen lidt i sit eget tempo. Man kan venligt hjælpe sig selv ud ad døren. Måske er det fx nemmere at komme ud at handle, når der næsten ingen mennesker er, siger Lisbeth Stampe Frølich.

- Og hvis man skal besøge venner, er det en god idé at italesætte sin frygt: 'Jeg har stadig svært ved det, hvordan kan vi være sammen, uden at jeg er alt for nervøs?' Der kan altid findes en løsning, så man mødes lidt på midten. Mit indtryk er, at det kan være svært at snakke om, men man er nødt til at være åben omkring det.
'Jeg føler mig som et frit menneske igen'
Mikes studentertid blev reddet af COVID-19 vaccinen, men gymnasietiden blev helt anderledes under pandemien.
Lyt til guidede meditationer derhjemme
Psykolog Lisbeth Stampe Frølich tilbyder et udvalg af kortere og længere meditationer, som du kan bruge derhjemme.
Den usynlige fjende
Ifølge Lisbeth Stampe Frølich er det naturligt, at det kan være svært at omstille sig til den nye virkelighed. Corona-pandemien har påvirket alle i større eller mindre grad. Mange har været nødt til at ændre i deres daglige rutiner og finde nye måder at gøre tingene på – samtidig med, at der skulle navigeres i informationsstrømmen og meldinger fra myndigheder, der ikke altid var entydige.

- Nogle mennesker har en forhøjet bekymring for eget helbred. For dem har det været en hård periode. Man blev bombarderet med meldinger om, at man skulle passe på, holde øje osv. Det var en usynlig fjende. Det er for mennesket generelt svært at håndtere det, vi ikke kan se, siger Lisbeth Stampe Frølich.

Særligt har den store gruppe af kronisk syge personer med astma i tiden med COVID-19 i høj grad mærket, hvad det vil sige at være udsat og sårbar – og det har kunnet mærkes hos Astma-Allergi Danmark, der under corona-pandemien har fået mange henvendelser fra bekymrede medlemmer.

- Det kræver generelt meget at have en kronisk sygdom - det skal tænkes ind i, hvordan man planlægger sin dagligdag. Det lærer mange at leve med på en fin måde, men for nogle er det rigtig svært. Når der opstår en usædvanlig situation, som fx corona-pandemien, forstærkes de faktorer, der i forvejen er krævende og svære i hverdagen. Og det er der mange, der kæmper med her i kølvandet af pandemien, siger Lisbeth Stampe Frølich.
Bekymringer der bliver ved med at køre rundt og rundt i hovedet, får sit eget liv, og tager magten fra dig. Kamber opdeler bekymringerne i to:
Dem, du kan gøre noget ved, og dem du ikke kan gøre noget ved.

'Sindsro-bønnen' hjælper til at sætte ord på opdelingen af bekymringerne og placerer ansvaret for din egen livsglæde – nemlig hos dig selv.

Ved siden af sit tv-virke arbejder Mikael Kamber med positiv psykologi.

Klik her og se videoen
Giv mig ro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre de ting jeg kan.
Og visdom til at se forskellen.
Sindsro-bønnen, s.65, "Sur for en sikkerheds skyld?" af Mikael Kamber & Eric Ziengs

Print Sindsro-bønnen ud og hæng den op på køleskabet eller opslagstavlen.